I ældre etagebyggeri (Type 1 og 2) blev de bærende dele af massive ydermure (murpillerne) typisk bygget med en tykkelse på 1-1½ sten i øverste etage. I etagerne under stiger tykkelsen nedad med ½-sten enten etagevis eller pr. 2 etager og kan være 3½ mursten i de nederste etager. Mure i brystninger samt i gavle og i trapperum er typisk ikke bærende og dermed tyndere, typisk 1 sten, men også ned til ½ sten.
Murværkets tykkelse har betydning for valg af indvendig isoleringssystem: Jo tyndere mur jo større bliver fugtbelastning udefra, især mod SV.
I Danmark var der tidligere tusindvis af lokale teglværker, som producerede mursten af den lokale ler og derfor kan mursten have ret forskellige egenskaber.
Det mest almindelige murstensformat, også i ældre byggeri er 228 x 108 x 54 mm (’Dansk normalformat’).
Kalkmørtel blev brugt til murværket op til ca. 1960, hvorefter kalkcement- og funktionsmørtler tog over.
Hulmur opstod i perioden efter 1930-40 og blev i starten opført med faste bindere, hvor hulrummet blev afbrudt af mursten på tværs. Efterhånden blev trådbindere introduceret, samt isolering af hulrummet.
Hulmur er typisk 1½ sten tyk, hvor hulrummet svarer til en halv sten. I småhuse ses også hulmure, hvor hulrummet er mindre, ca. 80 mm.
Som udgangspunkt skal man altid undersøge mulighederne for at isolere hulrummet i hulmuren, inden eventuel indvendig efterisolering.
Der kan læses meget mere om hulmursisolering hos Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, hvor figuren også er fra.