
Indvendig efterisolering
Bevarer bygningens karakter
Efterisolering indefra er ofte den eneste mulighed for at forbedre varmeisoleringen af ældre bygninger med massivt murværk, da man ønsker at bevare udseendet af disse bygninger. En betydelig del af den danske bygningsmasse består af bygninger af denne type.
Bevaring af disse bygninger, der giver karakter til bymiljøerne, kræver at murværket vedligeholdes og at bygningernes energi-, indeklima- og komfortmæssig ydeevne bliver forbedret til at passe ind til fremtidens krav.

Der er mange gode grunde til at efterisolere
Ældre bygninger med massivt murværk har et stort energiforbrug til opvarmning og samtidigt lever indeklimaet sjældent op til dagens standard. Brugerne oplever kuldenedfald og træk samt ofte også skimmelvækst på de indvendige overflader i kolde hjørner og omkring øvrige kuldebroer, hvilket kan udgøre en sundhedsrisiko.
Der kan være mange gode grunde til at efterisolere en bygning. Når isoleringen skal etableres på indvendig side, er der flere ting man skal overveje:
Det skal du overveje

Reduktion af energiforbrug
Ønsker man at opgradere varmeisoleringen af disse ydervægge uden at ændre bygningens udtryk giver selv en isoleringstykkelse på 25-50 mm indvendigt en mærkbar effekt, især hvis man samtidig isolerer vindueslysninger.
Når man isolerer facaden indvendigt, er det blot en del af klimaskærmen som man opgraderer. Denne del af facaden udgør typisk 20-25% af bygningens samlede energitab. Man bør derfor også foretage opgraderingen på bygningens øvrige klimaskærm – tag, fundament og vinduer – samt opvarmning- og ventilationsforhold for at opnå en større samlede reduktion af energi- og klimapåvirkning.


Forbedret komfort og mindre risiko for skimmel på indvendige overflader
Kuldenedfald og træk er et hyppigt problem i ældre bygninger med massivt murværk, hvilket bl.a. betyder, at man ikke stiller en lænestol tæt på væggen og derfor ikke får den fulde glæde af sine kvadratmetre i bolig. Ved at efterisolere indvendigt hæver man temperaturen på væggens indvendige overflade, fordi væggen nu isolerer bedre og man slipper for træk og kuldenedfald. Derfor er det også af mindre betydning at man ”mister” en enkel kvadratmeter gulvareal langs ydervæggen til efterisoleringen.
Højere indvendige overfladetemperatur betyder også mindre risiko for skimmelsvampevækst på de indvendige overflader.

Opgradering af ventilationsforhold skal tænkes ind
Har der været indeklimaproblemer med skimmel i ydervægge inden de efterisoleres indvendigt, skal ventilationsforholdene forbedres samtidigt med efterisoleringen, da skim-melproblemer som hovedregel skyldes for højt fugtindhold i indeklimaet på grund af mangelfuld ventilation. Der skal enten etableres velfungerende friskluftsventiler i alle rum samtidig med at beboere oplyses om vigtigheden af regelmæssig udluftning mindst et par gange om dagen, eller der skal etableres mekanisk ventilation.


Lavere ressourceforbrug og anlægsøkonomi
Bygninger med lavt energiforbrug har en lavere klimapåvirkning og samtidigt et lavere driftsøkonomi. Derfor bidrager energioptimering oftest positivt til begge dele. Alle materialer påvirker dog klimaet ved produktion, transport og efterfølgende genanvendelse og derfor skal man tage materialernes miljø- og klimapåvirkning med i sine overvejelser når man vælger materialer. Jo tykkere lag isolering man installerer, desto større ressourceforbrug.

Indvendig efterisolering – fremfor udvendig efterisolering – har den fordel at der ofte kan undgås de både økonomisk og klimamæssigt tunge følgearbejder som flytning af vinduer og nedløbsrør samt til udbygning af tagudhæng og fundamenter.

Bemærk at
Indvendig efterisolering kan i nogle tilfælde føre til fugtrelaterede skader
Isoleringen ændrer temperatur- og fugtforholdene i den oprindelige ydervæg: Denne bliver koldere og mere sårbar for indtrængende fugt fx fra slagregn eller opstigende grundfugt, eller fugt fra indeklimaet. Derfor skal ønsket om at spare energi og øge komforten ses i sammenhæng med denne risiko samt hvilke andre faktorer der spiller ind.

Myndighedskrav
Vejledningen (BR18 §279) lister en række årsager til at efterisoleringskrav til en bygningsdel, der ombygges, ikke kan overholdes, fx økonomi, fugtrisiko, bygningshøjde, bevaringsværdi eller lokalplaner. Vejledning er udelukkende en vejledning til, hvad der normalt er rentabelt. Det er ikke en byggeteknisk vejledning til, hvordan konstruktionerne udføres hensigtsmæssigt. Vejledningen indeholder eksempler på rentabel og ikke rentabel efterisolering, herunder eksempler på indvendig efterisolering, med en tykkelse, der normalt ikke vil give fugtproblemer.
Typisk vil det være rentabelt at efterisolere, hvis bygningen er fra før 1979 og ikke tidligere er blevet efterisoleret. Hvis man efterisolerer i mindre grad end svarende til efterisoleringskravet i BR18 i §279, skal man dokumentere, at det ikke er rentabelt at efterisolere i det fulde omfang.
Ved ombygning af bygningsdele, fx indvendig efterisolering, er der krav til U-værdi og linjetab i BR18, der skal overholdes, hvis det er økonomisk rentabelt og fugtteknisk forsvarligt.
Kravene fremgår af BR18 §279.
Bygningsreglementets vejledning om efterisolering definerer, hvornår et indgreb i en bygning kan betegnes som henholdsvis reparation (ikke krav om efterisolering), ombygning (efterisoleres op til U-værdikravet hvis rentabelt og fugtteknisk forsvarligt) og udskiftning (efterisoleres op til U-værdikravet uanset rentabilitet).