Undgå fugt
Fugt i murværk kan komme indefra, udefra eller nedefra
Det er afgørende, at fugtbelastningen af den mur der påtænkes indvendigt efterisoleret, er begrænset, både inden og efter isoleringen.
Indvendig efterisoleringen ændrer temperatur- og fugtforholdene i den oprindelige ydervæg: Denne bliver koldere og mere sårbar for indtrængende fugt, som kan føre til fugtrelaterede skader, så som skimmel bag isoleringen, nedbrydning af træværk, der hviler af i muren, og frostsprængninger. Nedenfor er de tre typer fugtbelastning opstillet med konkrete tiltag og opmærksomhedspunkter.
Fugtbelastning indefra
Indeklima og beboeradfærd
Fugt indefra stammer fra de aktiviteter, der foregår i boligen, fx madlavning. De indvendige efterisoleringssystemer fungerer generelt mest sikkert hvis indeklimaet ikke er for fugtigt (fugtbelastningsklasse 1 og 2), da der ellers trænger for meget fugt ud i væggen.
Høj luftfugtighed i boligen kan ødelægge selv en perfekt udført efterisolering og derfor skal opgradering af ventilationsforhold altid tænkes ind. Fugtbelastningsklassen bestemmes af fugtproduktionen indendørs og luftskiftet.
Indtænk ventilering
For at sikre at fugten fjernes fra indeklimaet, så fugtbelastningen af muren ikke bliver for stor, er det vigtigt at sætte ind for at forbedre ventilationsforhold i boligen for at få fuldt udbytte af den kommende efterisolering i form af sundere indeklima.
Der skal enten etableres mekanisk udsugning med friskluftsventiler i alle rum samtidig med at beboere oplyses om vigtigheden af regelmæssig udluftning mindst et par gange om dagen, eller der skal etableres mekanisk behovsstyret eller balanceret ventilation.
Eftersom den eksisterende mur bliver koldere, er der nemlig risiko for at vanddamp indefra kan kondensere bag den indvendige efterisolering – eller fugtigheden overstiger grænserne for skimmelvækst, hvis efterisoleringen ikke er installeret luft- og damptæt eller isoleringssystemet ikke støtter udtørring indadtil.
Fugtbelastning udefra
Nedbør og slagregn
Fugt udefra stammer primært fra nedbør, som rammer murværket som slagregn på grund af vinden. Den typiske vindretning i Danmark er omkring sydvest (SV) og udsatte facader er derfor facader med orientering fra vest over til sydøst. Der er store forskelle i intensiteten af denne slagregn afhængig af både landsdel og lokale forhold.
De fleste ældre mursten suger en stor del af denne slagregn. Effekten af slagregnen bliver ofte forstærket af solstråling på den udvendige muroverflade, som driver fugt længere ind i muren. Er der tale om massiv mur med en begrænset tykkelse, når fugten isoleringen og kan skabe kritiske fugtforhold bag isoleringen, især hvis der er tale om diffusionstæt isolering. Er der tale om diffusionsåben isolering med dampspærre, kan fugten trænge ind gennem isoleringen og kondensere på ydersiden af dampspærren.
Med den nuværende viden frarådes indvendig efterisolering af massive mure, når slagregnsintensitet overstiger ca. 400 mm/år, hvilket især gælder facader i kystnære områder i Vestdanmark mod den dominerende vindretning.
Murede facader kan beskyttes mod slagregn ved et passende udhæng, som skal være indtænkt fra start af, eller ved at imprægnere eller pudse og male murværket. En pudset og malet facade – når pudsen er vedligeholdt – reducerer effektivt fugtbelastningen udefra, sammenlignet med blankt murværk.
Selvom imprægnering af murværket reducerer opsugning af slagregn i murværket, er der stadig nogen usikkerhed om den direkte sammenhæng mellem målt slagregn på facaden og ændringer i fugtforholdene bag den indvendig isolering, med eller uden imprægnering.
Fugtbelastning nedefra
Opstigende fugt
Fugt nedefra skyldes at fugt i jorden under bygningen trækker op i murværket, hvis muren ikke er beskyttet af en fugtspærre eller lignende og der ikke er fungerende omfangsdræn. I ældre bygninger er der sjældent hverken fugtspærre eller omfangsdræn.
Er der tegn på opstigende fugt i murværket – fx saltudblomstringer eller misfarvninger, skal man ikke efterisolere indvendigt i stueplan, medmindre der etableres fugtspærre og/eller omfangsdræn. Opstigende grundfugt hindrer ikke indvendig efterisolering i etager med en tilstrækkelig afstand fra den opstigende grundfugt.
Bemærk at
Isoleringen ændrer temperatur- og fugtforhold i muren
Indvendig efterisolering kan føre til fugtrelaterede skader, da isoleringen ændrer temperatur- og fugtforhold i den oprindelige konstruktion: Den bliver koldere og den relative fugtighed i konstruktionen bliver derved højere. Disse forhold gør også at udtørringspotentialet udadtil forringes og konstruktionen bliver mere sårbar for indtrængende vand, fx fra slagregn eller opstigende grundfugt. Det kan føre til skimmelvækst bag eller omkring efterisoleringen eller angreb af trænedbrydende svampe i bjælkeenderne i de gamle etagedæk. Endelig kan der opstå afskalning eller misfarvning af facaden pga. de ændrede temperaturforhold.
