Der findes principielt tre forskellige koncepter for indvendig efterisolering. Systemerne har forskellige egenskaber og derfor anbefales forskellige systemer alt efter bygnings- og murtype, facadens verdenshjørne, overfladebehandling samt indeklimaforhold. (link til beslutningssiden).
Når man isolerer indvendigt, kan der vælges forskellige løsninger i forskellige rum og orienteringer. Dette gør det fleksibelt fx i en boligforening hvis ikke alle tilslutter sig i et renoveringstiltag.
Kapillaraktive isoleringssystemer
Kapillaraktive isoleringssystemer er diffusionsåbne men de har også en god kapillartransporterende evne på grund af deres porestruktur, som kan lede eventuelt vand væk fra skillefladen og holde denne tør. Isoleringssystemerne pudses direkte på den eksisterende væg uden dampspærre og afsluttes typisk med puds og diffusionsåben maling.
Diffusionstætte isoleringssystemer
Diffusionstætte isoleringssystemer forhindrer den varme og fugtige indeluft at trænge ud gennem isoleringen. De forhindrer også udtørring af konstruktionen indadtil, hvilket kan være problematisk, hvis muren er udsat for både slagregn og solpåvirkning.
Isoleringsmaterialet kan være blød mineraluld eller cellulose og lignende, som i sig selv er diffusionsåbent, men som monteres med dampspærre og opsættes med reglar og gipsplader.
Materialet kan også i sig selv være diffusionstæt fx plader af PUR eller celleglas, som limes direkte på den eksisterende væg. Den indvendige overflade afsluttes med maling eller tapet.
Diffusionsåbne isoleringssystemer
Diffusionsåbne isoleringssystemer tillader den varme og fugtige indeluft at trænge ud gennem isoleringen, men samtidigt gør de også udtørringen indad muligt. Isoleringsmaterialet er typisk en mineralsk plade som limes/pudses direkte på den eksisterende væg og afsluttes med puds og diffusionsåben maling.
Valg af isoleringssystem
Forskellige isoleringssystemer og de indgående materialer har vidt forskellige fysiske egenskaber, fx varmeisoleringsevne, brandmodstandsevne, evne til at transportere fugt (se overfor). Derudover har systemerne forskellige egenskaber i forhold til fx robusthed over for slag og stød, let eller svær at montere, pris og klimapåvirkning. Man skal derfor gøre op med sig selv hvilke parametre som er vigtigst i det konkrete projekt.
Ved indvendig efterisolering skal der altid opereres med en vis risiko for især skimmelvækst bag den indvendige efterisolering. Retningslinjerne på denne hjemmeside er bygget omkring at reducere denne risiko. Risikoen er afhængig af murtypen, orientering af facaden, fugtbelastningsklassen og isoleringssystemet samt tykkelsen af isoleringen.
Isoleringsmaterialer
I denne tabel er der samlet nogle af de mest almindelige isoleringsmaterialer som kan bruges til indvendig efterisolering og som der findes danske erfaringer med.
Til hvert isoleringsmaterialer er der tilknyttet en kort beskrivelse og nogle af deres mest relevante egenskaber i forhold til indvendig efterisolering. Disse værdier er samlet fra en række uvildige kilder, herunder beregningsprogrammer, og angivet som et repræsentativt interval. Beskrivelsen er inspireret af ”SBi-anvisning 280 Varmeisoleringsmaterialer og deres anvendelse”. For uddybende og opdateret beskrivelse og information henvises der til denne anvisning.
