En betydelig del af den danske bygningsmasse består af muret byggeri

Ca. 40% af alle boliger er opført før 1945 og en stor del af disse har massive teglstens-vægge med blankt murværk.

I perioden op til 1980 findes også en række andre ydervægskonstruktioner, hvor varmeisoleringen er langt fra dagens standard, fx hulmure, beton- og porebetonvægge og bindingsværk. De forskellige konstruktioner kan relateres til fem bygningstyper for bestemte tidsperioder.
Bygningstyper
Bygningstype 5: 1960-2000
Denne type er opført med den bærende konstruktion alene bestående af beton – over jord af præfabrikerede elementer; kældervægge og fundamenter støbt på stedet – og med kranbetjening på byggepladsen. Langsgående ydervægge (facader) er ikke-bærende. De kan være udført både som lette og tunge konstruktioner eller som kombinationer heraf. Bærende ydervægge (typisk gavle) er opført af sandwichelementer. Men skalmur forekommer også.
Bygningstype 4: 1940-1960
Denne type har i starten af perioden massivt murede ydervægge som i løbet af perioden bliver til hule mure med faste bindere (især i gavle). Etageadskillelser er nu udført i beton – enten som egentlige jernbetonplader støbt på stedet eller som hulstensdæk i én af mange varianter.
Bygningstype 3: 1920-1940
Denne type har massivt murede ydervægge, mens fundamenter og kældervægge er in-situ støbt beton. Vinduerne er større og også placeret i og omkring hjørner, som medfører jernkonstruktioner i ydervægge. Etageadskillelser er bjælkelag med høj grad af jernbjælker på grund af karnap- og altankonstruktioner samt baderum.
Murtyper
Massivt Murværk
I ældre etagebyggeri (Type 1 og 2) blev de bærende dele af massive ydermure (murpillerne) typisk bygget med en tykkelse på 1-1,½ sten i øverste etage. I etagerne under stiger tykkelsen nedad med ½-sten enten etagevis eller pr. 2 etager og kan være 3½ mursten i de nederste etager. Mure i brystninger samt i gavle og i trapperum er typisk ikke bærende og dermed tyndere, typisk 1 sten, men også ned til ½ sten.
Murværkets tykkelse har betydning for valg af indvendig isoleringssystem: Jo tyndere mur jo større bliver fugtbelastning udefra, især mod SV.

Illustration af typiske murtykkelser omkring et vinduet og etagedæk (Type 3)

Illustration af variation af murtykkelser i de øvre hhv. de nederste etager. Til venstre murpillerne, til højre gavle.
I Danmark var der tidligere tusindvis af lokale teglværker, som producerede mursten af den lokale ler og derfor kan mursten have ret forskellige egenskaber.
Det mest almindelige murstensformat, også i ældre byggeri er 228 x 108 x 54 mm (’Dansk normalformat’).
Kalkmørtel blev brugt til murværket op til ca. 1960, hvorefter kalkcement- og funktionsmørtler tog over.
Hulmur
Hulmur opstod i perioden efter 1930-40 og blev i starten opført med faste bindere, hvor hulrummet blev afbrudt af mursten på tværs. Efterhånden blev trådbindere introduceret, samt isolering af hulrummet.
Hulmur er typisk 1½ sten tyk, hvor hulrummet svarer til en halv sten. I småhuse ses også hulmure, hvor hulrummet er mindre, ca. 80 mm.
Som udgangspunkt skal man altid undersøge mulighederne for at isolere hulrummet i hulmuren, inden eventuel indvendig efterisolering.
Der kan læses meget mere om hulmursisolering hos Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, hvor figuren også er fra.

Typiske hulmursdimensioner med faste bindere til venstre og trådbindere til højre. I den viste case er hulmur blevet isoleret.
Facade
Udvendig facadepuds
En pudset og malet facade – når pudsen er vedligeholdt – reducerer effektivt fugtbelastningen udefra. Pudsen gør at facaden ikke suger slagregn, og derfor opstår der heller ikke egentlig sommerkondens, selv om facaden skulle blive solopvarmet.
Facadepuds tillader diffusion af vanddamp – forudsat at den er malet med diffusionsåben maling – og fugten kan derfor diffundere gennem pudsen.
Effekten af udvendig puds kan derfor sammenlignes med effekten af imprægnering, blot med større sikkerhed for reduktion af fugtbelastning, også over tid.
